Viser opslag med etiketten Hæklet.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklet.. Vis alle opslag

tirsdag den 19. september 2017

Grydelapper sommer 2017.

Disse grydelapper er hæklet med 2 tråde 4/8 bomuldsgarn. Slå 37 luft masker op - hæklet rundt om disse 37 lm - bliv ved med det, til grydelapperne har den ønskede størrelse. Har hæklet med fastmasker ned i bagerste maske. Har brugt snor og knap som pynt til ophæng.




søndag den 18. juni 2017

Hæklet beslag til køre selen.

Nu er sommeren / varmen kommet til Danmark- tak Jesus❤️

På vej hjem fra børne fødselsdag i dag, var det varmt i bilen og så dukkede et gammel problem op for mig. Da jeg er 1,58 lang ( ha ha 🤣), skære selen mig altid ved halsen, men allermest når det er varmt og køre i sommer tøj. Besluttede mig for at når jeg kom hjem skulle dette beslag - som jeg tit haft i tankerne laves.

Det blev selvfølgelig i det smukke muslinge mønster som jeg elsker at hækle. Det blev hæklet med dobbelt tråde bomuld i rød. Færdig mål: 11 x 26 cm. Bagefter syede jeg det på selen, langs selen- hvor er jeg glad for at jeg fik det lavet. Måske min mand bliver lidt misfornøjet når han låner bilen, men det bare ærgerligt - for nu slipper jeg får at selen skære i halsen.







tirsdag den 14. marts 2017

Hæklet sjal.

For ca 2 år siden hæklede jeg dette sjal, har dog lagt i en kurv siden, da jeg ikke var tilfreds med garnet. Garnet består af 5 tråde, og er noget af det garn jeg fik efter mor døde. Derfor har jeg heller ikke kunnet nænne at skildre mig af med sjalet. 

På Facebook siden, strik og kun strik, læste jeg hvordan de efterfølgende vasker det de strikker. Så vupti fik sjalet en tur i vaskemaskine og tørreteumbler. Nu sjalet så lækker blødt. Fik efterfølgende lavet knaster ( eller hvad det nu hedder) og på monteret sjalet. Nu jeg bare så glad for sjalet og den passer perfekt til en blå jakke jeg har. 

Hvor jeg har modellen / mønsteret fra kan jeg ikke huske, men på Google fandt jeg udad, at Lena Blindell har skrevet en bog der hedder "Skønne sjaler" og deri findes mønsteret. 

Puha nu har jeg kun et enkelt projekt at gøre færdig, men hvor er jeg glad for at have noget så meget på mine fridage. Så kan jeg endelig koncentrer mig om at strikke, som jeg brænder for lige nu. Og lidt syning❤





lørdag den 11. marts 2017

Sidste års projekt færdig.

Så blev jeg endelig færdig med min første hæklet baby trøje. Trøjen har lagt i et halv år i en kurv, den eneste jeg manglede var at hækle et ærme færdig- hæfte og så finish.

Den er hæklet udfra et diagram fundet på nettet, det kun halsens opstart jeg har, resten er i fri hånd. Næste gang bliver nu med opskrift, lidt vanskeligt at lave ærme nr. 2- skulle til at tælle stang masker for at den blev magen til dem anden😬

Er hæklet på nål 3,5 - opstart har jeg brugt 51 masker til str 6 mdr. Garnet er vist nederst- garnet er så blødt💕






onsdag den 29. juli 2015

Hæklet lille skulder taske.

Denne taske er hæklet om og om igen, gang på gang, jeg har aldrig prøvet at hækle med det samme garn så mange gange og så mange forskellige størrelser tasker.  Da jeg tog en ekstra tråd bomuld med, blev det hæklede mere fast. Mønsteret er muslinge mønster (findes på Drops hjemme side) hæklet med hækle nål nr 4,5. Taskens størrelse er hæklet udfra at jeg vil have min bibel, mobil, dankort og bilnøgler i denne taske. Taskens mål er 20 cm høj og 17 cm bred. Hanken er 124 cm lang, så den hænger forholdsvis langt nede.

Hargar og Marianne som har præste ansvar for den Internationale kirke i Haderslev, gav mig min første mini udgave af biblen med det nye testamente, denne lille bog skulle jo selvfølgelig indbindes. Siden jeg fik biblen har jeg læst hver dag og der finder jeg fred og ro i mit sind når jeg læser Guds ord. 
Derfor kan jeg mærke at mit liv har taget en ny drejning så jeg er lidt spændt på hvad fremtiden bringer.






onsdag den 15. juli 2015

Nyt liv til gammelt glas.

Et glas som har fået glas pest skulle smides ud, formen på glasset og størrelsen ville være perfekt til at bruge som vase, men ikke særlig smukt at se på. For lang tid siden købte jeg noget groft tråd, tror det var ved Pandora hobby i Kolding storcenter, som jeg tænkte kunne bruges til at hækle rundt om glasset.

Her min lille vision af hvordan omslaget hækles.

Omslaget er hæklet med 3,5 nål i fast masker fra bund til top. Start med at hækle en cirkel til bunden. Når cirklen passer til glassets bund, begynder udtagningen. Den første 1/3 del er udtaget med 1 m på hver omgang, den 2/3 del (altså midten af glasset) har jeg udtaget med 2 fm ved hver omgang, den sidste 3/3 er udtaget med 3 fm i hver omgang. Sådan ca da. Det  der er vigtig er at blive ved med at prøve til, for så kan man hurtig se om der skal laves en udtagning.

Der var kun lige nok tråd til denne lille vase, så hvis jeg vil lave noget større, må jeg nok heller købe 2-3 ruller af dette tråd.





tirsdag den 14. juli 2015

Lille pung/taske.

Udgangspunktet for denne hæklede pung var egentlig, at det skulle være en demo model for en taske jeg havde set, bare i mindre format. Den er hæklede med 2 tråde bomuld og hæklenål nr 4. 
Der hækles fra den øverste kant til den nederste, se billede nr. 3.

Resultatet blev noget helt andet end jeg havde forventet, det var meningen at der skulle hank på, men da jeg først havde syet sidérne ret mod ret og til sidst bunden ret mod ret i begge ender, plus isyet noget foer - synes jeg ikke der skulle hank på. 

Der skulle en lynlås til for at den ville blive mere funktionel, hold nu op, det prøvede jeg så på 3 gange inden det endelig lykkes mig at isy lynlåsen.

Pungens størrelse synes jeg er rigtig fin, derfor har jeg også skrevet målene ned og vist et billede, så jeg altid kan lave den igen.








søndag den 5. juli 2015

Nyt sadel betræk til naboens cykel.

Jeg har tidligere hæklet et sadel betræk til naboens cykel, men sadelbetrækket var begyndt at falme, så inden cyklen for alvor skal i brug i sommerferien, måtte der hækles et nyt. Cyklen har  jeg fået lov til at bruge lige så tit jeg vil og selv om det måske ikke lige er min yndlingsfarve er det en rigtig god cykel. 

Denne gang skulle sadel betrækket passe bedre til cykelkurven, som jeg for få år tilbage malede hvid og syede blomstret betræk til. Der er ingen opskrift, da jeg har hæklet efter det gamle sadlebetræk. Men jeg kan se at hvis man googler hæklet cykel sadlebetræk, kommer der mange sider op der har opskrift.

I torsdags fik jeg lille hunde hvalp, en cairn terrie, den skal lære at sidde i cykelkurven fra helt lille af,  så når den bliver større er det helt normalt at komme med mig ud at cykle. Mitzi som den lille hun hund kom til at hedde, er svær at tage billede af i cykel kurven. Men jeg nåede lige et på gulvtæppet i stuen. 

Sidste gang naboen var syd på havde de cyklen med + cykelkurv med. Maren fortalt at da hun cyklede rundt var der mange der kikkede efter cyklen, også når den bare stod var der en del der kikkede. Cyklen bliver måske ikke retro at se på, men de små blomster bagpå sadlen er jeg helt vild med.











lørdag den 27. juni 2015

Hæklet sommetaske.

På torsdag skal jeg til Agtup, til min dygtige frisør Melanie. Hun skal have denne sommer taske, fordi hun er en af de sødeste / givende mennesker jeg kender. Hun inspirerede mig til at sætte mærke i mine hæklede/syede ting + hun har altid vist begejstring for alt det kreative. 

Da jeg hæklede denne taske tænkte jeg på, hvis hun nu skulle til grill hos nogen, en varm sommer dag, hvad ville så være ideelt at have med som taske. Der skulle gerne være plads til pung, mobil, læbestift, solbriller og cigaretter, derfor blev taskens størrelse sådan. Jeg tænkte hvis den blev hvid ville den passe til al slags sommertøj. Den eneste ulempe er den hvide farve, men heldigvis kan den vaskes. Nu bliver spændende om hun bliver glad for den.












søndag den 21. juni 2015

Endnu en kosmetik pung.

Her i juni månede blev vi inviteret til børne fødselsdag hos min bror og hans familie, istedet for at tag en blomst med,valgte jeg at hækle en kosmetik pung til min Svigerinde. Inspirationen til farvevalget blev udfra en æske jeg har til smådele til syrummet. Ofte når jeg skal vælge farve sammensætninger, googler jeg ofte forskellig farver, for at se hvilke farve kombinationer der findes. Men farve kombinationer kan jo også findes i ting der er købt. Det sidste billede viser en blomst der er købt hos vores Spar købmand. Farven på blomsten er vanvittig flot synes jeg, nyder at se på den hver dag.

Nu må fremtiden vise om hun får brugt pungen. Det bliver nok ikke den sidste jeg laver, da jeg synes det er sjovt at kombinere både hækling og syning. Måske i sommerferien jeg får lavet en til mig selv. Og  måske endda en opskrift.








fredag den 12. juni 2015

Hæklet kosmetik pung.

Denne kosmetik pung har jeg hæklet med min stor søster i tankerne. Hun har altid været glad for det tøj jeg har syet til hende, men min hæklede ting har hun aldrig vist intresse for. Med denne pung håber jeg at hun bliver glad for. Lynlåsen skabet en del problemer denne gang, første gang jeg isyede lynlåsen blev pung skæv at se på. Og som jeg lærte da jeg gik på sy kursus, det kan godt være at andre ikke kan se fejlen, men du ved at den er der, kan du lige så godt få det lavet om med det samme. Det føles fantastisk at have fået det ønskede resultat. Anden gang syede jeg pungen sammen foroven hvor lynlåsen skulle isyes, i begge sider (ca 1 cm), inden jeg syede lynlåsen i. Og jeg kan varmt anbefale at .........ri ri ri og atter ri lynlåsen og foret i pungen, inden det hele bliver syet sammen på symaskinen. Da jeg var ung så jeg hvordan min mor hun gjorde, når der skulle syes ny lynlås i et par bukser.  Hun riede altid lynlåsen i bukserne, inden hun syede den på symaskine. Da jeg fik jeg lært at sy, fik jeg altid lov at sy lynlåsen i, når hun havde riet den i.




Sommer doily til mor og far.



søndag den 7. juni 2015

Konfirmanden og sjalet.

Den 31 marts 2015 blev jeg færdig med et sjal til en konfirmand. Jeg fik at vide at konfirmanden var glad for sjalet, hvilket jeg synes var dejligt. Diagrammet for sjalet er her på bloggen under hækle opskrift. Jeg fik lov at bruge disse billeder af konfirmanden. Konfirmanden er utrolig smuk og hun gør kun sjalet smukkere. Jeg var stolt da jeg så disse billeder.


Æggevarmer - nu med plads til 10 æg.

Fik en ny opgave af min mand, han havde lyst til at give en ny og rar arbejds kollega en høne til blødkogte æg. Udfordringen lå i at få plads til 10 æg. Jeg viste fra tidligere ægge varmere jeg har hæklet, at det er begrænset hvor mange æg en hæklet skål kan klare. Så jeg fandt en kurv i genbrug, som blev foret og beklædt med stof. Det var lidt af en udfordring at få hæklet hønen så stor. Manden min kom på id'een med små vinger i siden, synes selv det gav et godt resultat. Håber nu at kollegaen og hans familie får glæde af denne høne.




mandag den 25. maj 2015

Hæklet vaskeklud i muslinge mønster.

Gammeldags kartoffel varmer.


I Lunderskov genbrug fandt jeg den sødeste skål, der er håndmalet. Den er så sød og retro at den bliver jeg helt sikkert glad for.

Så havde jeg lige lidt garn rester der passede til hæklenål nr 3,5 og farverne i skålen.  Har hæklet rundt til den ønskede størrelse og hæklet en lille hank i midten af cirklen.

Jeg tegnede cirklen af på et stykke lyseblå stof og syede ritråd rundt langs kanten. Efter at have trukket i ri trådene har jeg presset kanten, inden den blev påsyet. 

Nu jeg lidt spændt på om vi får den brugt, når vi får nye varme danske kartofler.


søndag den 14. december 2014

Hæklet høne til at holde blødkogte æg varme.

Denne høne er hæklet af garn jeg fik fra min mor og stoffet var noget der blev klippet af min søsters kjole. Da jeg boede hjemme havde mor en høne i kurveflet, som holdte æggene varme. Har aldrig kunnet finde samme høne, så derfor fik jeg ideen at hækle en selv. Og da min mand og jeg nyder blødkogte æg så snart muligheden byder sig, vil den blive brugt flittig. Er ret godt tilfreds med resultatet.