onsdag den 29. juli 2015

Hæklet lille skulder taske.

Denne taske er hæklet om og om igen, gang på gang, jeg har aldrig prøvet at hækle med det samme garn så mange gange og så mange forskellige størrelser tasker.  Da jeg tog en ekstra tråd bomuld med, blev det hæklede mere fast. Mønsteret er muslinge mønster (findes på Drops hjemme side) hæklet med hækle nål nr 4,5. Taskens størrelse er hæklet udfra at jeg vil have min bibel, mobil, dankort og bilnøgler i denne taske. Taskens mål er 20 cm høj og 17 cm bred. Hanken er 124 cm lang, så den hænger forholdsvis langt nede.

Hargar og Marianne som har præste ansvar for den Internationale kirke i Haderslev, gav mig min første mini udgave af biblen med det nye testamente, denne lille bog skulle jo selvfølgelig indbindes. Siden jeg fik biblen har jeg læst hver dag og der finder jeg fred og ro i mit sind når jeg læser Guds ord. 
Derfor kan jeg mærke at mit liv har taget en ny drejning så jeg er lidt spændt på hvad fremtiden bringer.






onsdag den 22. juli 2015

Tulipan taske.

Denne taske som jeg har hæklet,  havde jeg længe gerne ville have lavet. Garnet er købt i genbrug og stoffet var noget jeg havde liggende. Det sidste billede (diagram)viser hvordan tasken startes op, dernæste (anden sidste billede) viser hvor på youtube man finder vejledningen til denne taske. 

Tasken blev ikke så stor som på videoen (havde ikke mere garn), men jeg er glad for resultatet alligevel. Den  firkantet bund bestemmer hvor stor tasken skal være, så når man har hæklet bunden så stor som man synes, begynder man at hækle ligesom videoen viser.

Tasken blev pyntet med et kors indvendigt. Næste gang bliver tasken hel stor, så der plads til håndklæde + træningstøj. Og måske så bliver den uden foer næste gang. Jeg kunne forstille mig at denne taske ville være flot at hækle i garn rester.











mandag den 20. juli 2015

Ulla og Martin.

Her til formiddag har jeg tænkt mig at lave en overraskelse til min mand. Ligesom jeg har min mor og far stående fremme, hvor jeg tænder lys hver aften synes jeg også at Johnny skal have sin mor og hans brødre stående. De mistede alle tre livet i en for tidlig alder og det var et hårdt slag for min mand. 

Først skulle jeg finde billeder frem af Ulla, Bjarne og Martin, det lykkes mig næsten på nær et billede af Bjarne. Så synes jeg ikke lige at de passede i billede rammen, men inde i de små glas synes jeg det så godt ud. Så fik hæklet en lille doily der passede til og desuden et kors, som er lavet efter et jeg så på nettet.

Korset som jo kendetegner kristendommen, over Jesus, Guds eneste søn, døde på korset for vores skyld pga vores synder. Håber min mand bliver glad for det, desuden var der for tredje gang en skål jordbær- så det skal han selvfølgelig have til efterret.




lørdag den 18. juli 2015

Mitzi 11 uger.

For noget tid tilbage tog jeg den beslutning, at jeg ville have mig en cairn terrie. Da jeg var i 20' erne kendte jeg nogle som havde sådan en, siden dengang har det faktisk været et ønske at få sådanne en hund. Min søn har det sidste halv år sagt til mig, mor du skal da have en hund og hvor er jeg glad for at jeg lyttede til min søn. 

Jeg kikkede på nettet og fandt en Kennel i Esbjerg, med netop cairn terrier. Det viste sig at være en kennel med mange hunde og hvalpen jeg købte var udaf kuld "L". Hun hedder Layfiette på stamtavlen.
Desuden har faren og moren vundet en del priser og titler, så den har de bedste gener. Jeg lovede Kennel ejeren Satu (finsk navn for sagn), at hvis Mitzi blev rigtig fin, måtte hun låne hende med på udstilling, derfor har Mitzi også pas. 

 En af fordelene ved at købe i Esbjerg er, hvis jeg bliver i tvivl eller har problemer, kan jeg bare køre til Esbjerg for at få hjælp. Jeg fik så meget hjælp og vejledning da vi så på Mitzi, at opstarten herhjemme er gået glat. Det godt nok ligesom at få baby igen, men man vender sig hurtig til det.

Mitzi har nu været med på cykeltur, i en kurv min mand har sat net over, det går super godt. Næste år når hun er fuldvoksen skal jeg se om det går at tage hende med på løbetur. Men alt i alt er hun ikke kun en dejlig hund for mig, resten af familien er også faldet for denne lille ballade mager😊

Her er billeder af far og mor til Mitzi + Mitzi som helt lille, så kan jeg altid kikke tilbage på hvor lille hun var. Nu bliver det spændende og se hvilken farve hun får, det kan både blive lys eller mørk, måske blandet, men en dejlig hund med karakter det er hun. 











fredag den 17. juli 2015

Dagen i dag.

Uhhhhh hvor er det dejligt at have sommerferie, så kan jeg rigtig få lavet alt det jeg ikke har nået, som jeg gerne vil lave. For noget tid siden var jeg i Loppen ( genbrugs center i Fredericia), hvor jeg købt - igen igen en kurv. Kurven er total sød og kostede kun 20 kr, men for at jeg kan bruge den til et af mine hækle projekter, måtte jeg selvfølgelig også have stof i denne.

Betrækket var lidt bøvlet at klippe til, da jeg kun havde begrænset stof af lige netop det stof, som den skulle foers med. Derfor er den skåret flere steder for at kunne få nok. Men resultatet er jeg glad for.


Betræk til printer.

For noget tid siden købte jeg en laser printer hos El giganten. Min erfaring fortæller mig at alt hvad der er mekanisk skal helst tildækkes når det ikke er i brug, for ellers kommer der støv ind alle vejne. Så selvfølgelig skulle der syes et printer overtræk til. 

Da jeg meget sjælden har min computer fremme, men for det meste bruger iPhone og iPad skulle den selvfølgelig passer hertil. Printeren er trådløs, så jeg har en app på min mobil og iPad, som så får det til at gå som en leg når jeg vil udskrive. Det sidste billede viser appen til printeren. Jeg valgte at det skulle være uden skanner, da jeg jo bare kan tag et billede med mobilen og så udskrive. Puha det var næsten en hel salgstale. Lad mig lige nævne den kostede mig 900 kr og den er alle pengene værd. 

Her er min forklaring på hvordan jeg gjorde:

Stoffet er klippet med en zig zag saks, for at stoffet ikke skal trevle.
Jeg tog mål øverste på printeren så jeg fik klippet en firkant. Dernæst målte jeg højden og omkreds, som så blev klippet i et langt stykke + syet sammen for enden ret mod ret. Dernæst blev den lange bane syet rundt om firkanten ret mod ret.









onsdag den 15. juli 2015

Nyt liv til gammelt glas.

Et glas som har fået glas pest skulle smides ud, formen på glasset og størrelsen ville være perfekt til at bruge som vase, men ikke særlig smukt at se på. For lang tid siden købte jeg noget groft tråd, tror det var ved Pandora hobby i Kolding storcenter, som jeg tænkte kunne bruges til at hækle rundt om glasset.

Her min lille vision af hvordan omslaget hækles.

Omslaget er hæklet med 3,5 nål i fast masker fra bund til top. Start med at hækle en cirkel til bunden. Når cirklen passer til glassets bund, begynder udtagningen. Den første 1/3 del er udtaget med 1 m på hver omgang, den 2/3 del (altså midten af glasset) har jeg udtaget med 2 fm ved hver omgang, den sidste 3/3 er udtaget med 3 fm i hver omgang. Sådan ca da. Det  der er vigtig er at blive ved med at prøve til, for så kan man hurtig se om der skal laves en udtagning.

Der var kun lige nok tråd til denne lille vase, så hvis jeg vil lave noget større, må jeg nok heller købe 2-3 ruller af dette tråd.





tirsdag den 14. juli 2015

Lille pung/taske.

Udgangspunktet for denne hæklede pung var egentlig, at det skulle være en demo model for en taske jeg havde set, bare i mindre format. Den er hæklede med 2 tråde bomuld og hæklenål nr 4. 
Der hækles fra den øverste kant til den nederste, se billede nr. 3.

Resultatet blev noget helt andet end jeg havde forventet, det var meningen at der skulle hank på, men da jeg først havde syet sidérne ret mod ret og til sidst bunden ret mod ret i begge ender, plus isyet noget foer - synes jeg ikke der skulle hank på. 

Der skulle en lynlås til for at den ville blive mere funktionel, hold nu op, det prøvede jeg så på 3 gange inden det endelig lykkes mig at isy lynlåsen.

Pungens størrelse synes jeg er rigtig fin, derfor har jeg også skrevet målene ned og vist et billede, så jeg altid kan lave den igen.








mandag den 13. juli 2015

Endnu en kurv.

En af de ting som jeg ikke ret godt kan stå for, er kurve i alle størrelser og former. Denne kurv er købt på nettet, faktisk er det en have kurv. For at jeg kan bruge den til mine hækle/strikke projekter måtte jeg betrække kurven.

 Det var så bare ikke så let at foer denne kurv, stoffet var forholdsvis nemt at klippe til. Men at sy den på kurven var straks noget andet, det var ikke bare sådan lige at finde huller i kurven hvor nålen kunne komme igennem. Jeg er tilfreds med resultatet, men hvis det ikke holder, har jeg tænkt mig at hækle en kant, som skal limes på hele vejen rundt øverst/inderst ved kanten, så jeg har noget som jeg kan sy foret fast i. 

Nu glæder jeg mig til at den skal tages i brug.






søndag den 5. juli 2015

Nyt sadel betræk til naboens cykel.

Jeg har tidligere hæklet et sadel betræk til naboens cykel, men sadelbetrækket var begyndt at falme, så inden cyklen for alvor skal i brug i sommerferien, måtte der hækles et nyt. Cyklen har  jeg fået lov til at bruge lige så tit jeg vil og selv om det måske ikke lige er min yndlingsfarve er det en rigtig god cykel. 

Denne gang skulle sadel betrækket passe bedre til cykelkurven, som jeg for få år tilbage malede hvid og syede blomstret betræk til. Der er ingen opskrift, da jeg har hæklet efter det gamle sadlebetræk. Men jeg kan se at hvis man googler hæklet cykel sadlebetræk, kommer der mange sider op der har opskrift.

I torsdags fik jeg lille hunde hvalp, en cairn terrie, den skal lære at sidde i cykelkurven fra helt lille af,  så når den bliver større er det helt normalt at komme med mig ud at cykle. Mitzi som den lille hun hund kom til at hedde, er svær at tage billede af i cykel kurven. Men jeg nåede lige et på gulvtæppet i stuen. 

Sidste gang naboen var syd på havde de cyklen med + cykelkurv med. Maren fortalt at da hun cyklede rundt var der mange der kikkede efter cyklen, også når den bare stod var der en del der kikkede. Cyklen bliver måske ikke retro at se på, men de små blomster bagpå sadlen er jeg helt vild med.