I starten af året købte jeg noget rigtig lækkert -tykt bomulds garn til halv pris. Planen var at lave et strikket sjal til mig selv. Senere fandt jeg jo ud af, at jeg jo havde hæklet et sjal for lang tid siden, i lige netop denne farve. Så måtte jeg i tænke boxen.
Da jeg øver mig på at strikke, skal det helst være et overkommeligt projekt, noget som jeg synes er smukt, og hyggeligt at strikke.
Valget faldt på et baby tæppe til en lille pige, tænkte at garnet var af så lækker kvalitet at det vil være dejligt at svøbe en baby i. Mønstret blev dobbelt perlestrik, med retstrikket i midten, og kanten med perlestrik er 14 cm bred hele vejen rundt. Fandt inspiration på nettet, og fandt at de mest simple mønstre faktisk er de smukkeste. Garnet er købt i stof 2000, nederst billede er af samme type garn, banderolen til det lyserøde garn glemte jeg at gemme...
I dag fik jeg afleveret babytæppet til mor og far, babytæppet blev straks taget i brug, hvilket glædede mig meget.
Tæppet måler 64 cm bred og 77 cm lang.
Tæppet er strikket på rundpind 3,5.
130 masker slås op på pind.
Der strikkes dobbelt perlestrik, til arbejdet måler 14 cm.
Strik perlestrik 14 cm ind på pind, sæt markør i, strik ret til der mangler 14 cm, sæt markør i, fortsæt pinden ud med dobbelt perlestrik. Næste pind strikke ligesådan, på nær, der strikkes vrang, hvor der før strikkes ret. Fortsæt disse 2 pinde, indtil der er 14 cm tilbage af den ønskede længde, og slut med dobbelt perlestrik. Luk arbejdet af og hæft enderne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar