tirsdag den 14. juli 2015

Lille pung/taske.

Udgangspunktet for denne hæklede pung var egentlig, at det skulle være en demo model for en taske jeg havde set, bare i mindre format. Den er hæklede med 2 tråde bomuld og hæklenål nr 4. 
Der hækles fra den øverste kant til den nederste, se billede nr. 3.

Resultatet blev noget helt andet end jeg havde forventet, det var meningen at der skulle hank på, men da jeg først havde syet sidérne ret mod ret og til sidst bunden ret mod ret i begge ender, plus isyet noget foer - synes jeg ikke der skulle hank på. 

Der skulle en lynlås til for at den ville blive mere funktionel, hold nu op, det prøvede jeg så på 3 gange inden det endelig lykkes mig at isy lynlåsen.

Pungens størrelse synes jeg er rigtig fin, derfor har jeg også skrevet målene ned og vist et billede, så jeg altid kan lave den igen.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar